Sådan kan transporten
i byer forandres

Verdens befolkning vokser. Og flertallet vil fremover bo i byerne. DTU's International Energy Report giver
anbefalinger til grøn bytransport.

I dag bor mere end 50 procent af verdens befolkning i byområder. Da mere end to milliarder mennesker tilføjes til verdens befolkning i de kommende årtier, og da flere og flere søger mod byerne, opstår spørgsmålet: hvordan kan mennesker og de varer, de har behov for, flyttes mere effektivt, end de bliver i dag?

Forhindringerne på vejen mod grønnere bysamfund er enorme: De samlede energirelaterede CO2-emissioner vil stige med 10 procent i 2040 sammenlignet med 2017, hvis man medregner de erklærede politiske foranstaltninger og forordninger og kendte teknologier. Det vil resultere i en global temperaturstigning på 2,7⁰C.

Transport i byerne forbinder mennesker og gør det muligt at udveksle varer, men den forbruger også energi, bidrager stærkt til CO2-emissioner og lokal luftforurening og påfører samfundet enorme menneskelige og økonomiske omkostninger. I mange dele af verden er adgangen til brugervenlig transport derudover langt fra retfærdig.

I dag tegner transportsektoren sig for næsten to tredjedele af energiforbruget. Den producerer ca. en tredjedel af de globale energirelaterede CO2-emissioner og er primært ansvarlig for byernes luftforurening.

Men i byerne finder vi også mulighederne for at lave det om. Det kræver løsninger, der er bæredygtige, brugervenlige og sikre, og som lever op til borgernes ønsker.

Takket være den høje befolkningstæthed og de kortere afstande kan byer blive førende inden for udnyttelsen af cykling og gang, offentlig transport og brugen af ​​bæredygtige transportteknologier såsom elbiler.

At få bytransporten på sporet og holde stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur på under 2⁰C kræver, at man implementerer et bredt sæt af foranstaltninger. F.eks. med afsæt i Det Internationale Energiagenturs ’Sustainable Development Scenario’, som kan deles op i tre overordnede tiltag:

Undgå eller reducér rejseaktivitet

En af vejene til grøn bytransport er at forbedre transportsystemets samlede effektivitet.

Med nye digitale teknologier og tilslutningsmuligheder kan det blive lettere for forbrugeren at træffe effektive valg, når de skal fra A til B. Byer kan muliggøre større offentlig transportkapacitet og -effektivitet ved at have et dør til dør-perspektiv på offentlig transport.

Hvis individuelle mobilitetstjenester kan integreres med offentlige transportsystemer, kan den generelle effektivitet forbedres og brugen af ikke-bæredygtige rejseformer mindskes.

Med hensyn til fragt-, logistik- og leveringstjenester kan digitalisering og smarte mobilitetstjenester gøre det muligt at optimere varestrømme og bevæge sig mod mindre og lettere godskøretøjer.

Skift til mere effektive transportformer

En anden vej til grøn bytransport er at skifte fra energikrævende transportformer til mere miljøvenlige.

Overgangen kræver effektiv optimering af hele transportnetværket. Informations- og kommunikationsteknologier, big data og information i realtid om udbud og efterspørgsel kan muligvis fremme det skifte.

Hvis man skal mindske antallet af private køretøjer, må man sørge for bedre muligheder for offentlig transport og andre fælles transportformer samt forbedre forholdene for cyklister og gående.

Smarte mobilitetsløsninger påvirker bl.a. luftforurening, trafiksikkerhed, støj og omkostninger, men ikke altid på en effektiv måde. Hvorvidt delebiler er mere miljøeffektive end individuelt bilejerskab, er f.eks. et spørgsmål om, hvor meget de øger den samlede persontransport.

Smarte mobilitetsløsninger skal være en del af en meget bred mobilitetsrevolution, der sætter alternative transportformer i front.

At forbedre transportteknologi, brændstofeffektivitet og infrastruktur

En tredje vej til grøn bytransport er at fokusere på køretøjs- og brændstofeffektivitet samt på bedre infrastruktur.

Transportelektrificering kan i væsentlig grad bidrage til at bryde transportsektorens afhængighed af olie og til drastisk reduktion af CO2 og luftforurenende stoffer.

Den stigende produktion af vedvarende energi vil give renere elektricitet til fremdrift af elektriske køretøjer og skibe, samtidig med at elektriske køretøjer vil være i stand til at levere lagringstjenester til nettet og favorisere øget brug af vedvarende energi.

Urbane living labs som Energylab Nordhavn og Frederiksberg Forsyning, der arbejder i tæt samarbejde med universitetslaboratorier på bl.a. DTU, har demonstreret, at elektriske køretøjer kan levere frekvensstyring, der kan understøtte en øget mængde vedvarende el i systemet.

Mens batterier kan bruges i mange køretøjer, vil luftfart, vandbåren transport og visse tunge køretøjer sandsynligvis fortsat drives af forbrændingsmotorer og flydende brændstof i de kommende årtier.

Produktion af grønne, ikke-fossile brændstoffer er et vigtigt springbræt til at dekarbonisere hele transportsektoren. Ikke-fossile brændstoffer inkluderer bl.a. syntetiske brændstoffer, brint og avanceret biobrændstof og brændstofblandinger, ligesom det kan gavne udviklingen at optimere på motorerne.

I løbet af de sidste årtier har DTU-forskere bidraget til at fremskynde omstillingen af den urbane mobilitet i tæt samarbejde med myndigheder og mere end tre hundrede institutioner i fyrre lande.

Forskningen er kendetegnet ved en dyb kobling mellem energi, politik, regulering, infrastruktur, nye elektriske og alternative brændstofteknologier, systemmodellering, den stigende betydning af alternative transportformer og skiftende præferencer, holdninger og adfærd hos borgerne.

5 anbefalinger

1 Vælg en mission-drevet F&U-tilgang til at transformere og dekarbonisere byers mobilitet.

Udfordringerne med hensyn til at undgå eller reducere rejseaktivitet, skifte til mere effektive transportformer og forbedre transportteknologi kan kun løses ved at arbejde sammen på tværs af såvel forskningsdiscipliner som institutioner og landegrænser. Det er ikke et spørgsmål om at udvælge teknologiske vindere, men om at give beslutningstagere mulighed for at facilitere, skabe og forme markeder, så de bedste, mest miljøeffektive og mest socialt acceptable muligheder vælges.

2 Frem urbane living labs rundt om i verden.

Urbane living labs er ideelle til at teste forskellige aspekter af integrerede energi- og mobilitetsløsninger. Overalt i verden giver living labs gode muligheder for dybdegående politisk læring, som kan bruges til at tage beslutninger om byplanlægning, nye reguleringsrammer og forretningsmodeller.

3 Forstærk politisk støtte og innovation for at reducere omkostningerne ved alternative brændstoffer.

Mens den fremtidige mobilitet i byer i vid udstrækning kan elektrificeres, vil andre dele af transportsektoren, såsom luftfart, skibsfart og tunge køretøjer skulle drives med konkurrencedygtige, bæredygtige brændstoffer med lavt kulstofindhold.

4 Uddan mennesker med færdigheder, der er relevante for fremtidige mobilitetsløsninger.

Det er nødvendigt med indsigt, uddannelsesmæssige skift og om- og oplæring for at styre den radikale transformation af byers transport. Uddannelse skal løbe forud for teknologi, ikke omvendt.

5 Styrk partnerskaber

Transformationer af mobilitet i byer foretages af og for mennesker og er et vigtigt led i at gøre byerne mere beboelige og bæredygtige. Omstillingen skal skabes ved hjælp af dialog, processer med aktiv deltagelse og ansvarlige, engagerede partnerskaber.

Fotos: Colourbox