Her er fremtidens klimaløsninger

Verden skal være langt mere ambitiøs for at nå klimamålene. Det viser en ny FN-rapport med UNEP DTU Partnership som medforfatter. Heldigvis findes der allerede teknologier, som kan reducere CO2-udledningerne drastisk.

Verden ser ud til at have brugt det sidste årti på at gøre nøjagtig det modsatte af, hvad den skulle. I dag udledes der globalt mere CO2 end nogensinde før.

Det betyder, at CO2-udledningen er omtrent lige så høj, som man for ti år siden forudså, at den ville være, hvis der ikke blev gjort noget for at begrænse klimaforandringerne.

Det er ikke, fordi verdens lande ikke har gjort noget. De har bare ikke gjort nok til at opveje en økonomisk vækst, som er gået hurtigere, end man har kunnet iværksætte initiativer til at tøjle udledningen af drivhusgasser.

Opvarmningen medfører bl.a. varmere have, accelererende afsmeltning af is og gletsjere, stigende havniveau, påvirkninger af økosystemer og biodiversitet - herunder blandt andet udslettelse af flere arter - samt flere ekstreme vejrhændelser som hedebølger, tørke, skybrud og oversvømmelser.

CO2-udledningen skyldes først og fremmest menneskets udnyttelse af fossile ressourcer som olie, kul og gas. Sammen med udledningen af andre drivhusgasser som metan og lattergas fører det til den globale opvarmning.

G20-landene tegner sig samlet for mindst 75 procent af alle udledninger af drivhusgasser. Men syv af dem har endnu ikke iværksat politikker til at nå deres nuværende klimaløfter, som altså ikke engang er tilstrækkelige til at nå målene i Parisaftalen, og de har heller ikke nogen strategier for, hvordan de vil nå de mål, der er sat, siger rapporten.

Der er dog positive tendenser, som regeringerne kan vælge at udnytte. Netop nu er der en udbredt vilje i befolkningen til at handle i overensstemmelse med udviklingsmålene, og man ser stadig flere byer og virksomheder tage selvstændige initiativer til klimahandling.

Også den teknologiske udvikling er lovende. Med de teknologier, vi har i dag, er det faktisk muligt at skære udledningen af drivhusgasser ned til det halve. Og forskerne arbejder fortsat på at udvikle nye for at tackle den anden halvdel. 

1

CO2 skal fanges – og udnyttes

DTU-forskere udvikler et mobilt anlæg, der kan fange CO2, inden den slippes ud i atmosfæren. I stedet skal den uønskede drivhusgas udnyttes til nye produkter.

Anlægget skal i første omgang testes på et biogasanlæg.

Biogas fremstilles ved at fermentere biomasse, og gassen består primært af drivhusgasserne metan og CO2. Biogas kan brændes af for at skabe varme, men det er også muligt at opgradere den for at få fat i metanen, der er et mere værdifuldt produkt, som kan udnyttes i naturgasforsyningen. Ved en opgradering skiller man CO2 fra biogassen.

I dag betragtes CO2 som et spildprodukt, som man kommer af med ved at lukke den ud i omgivelserne.

I projektet BioCO2 har DTU-forskere sammen med kolleger, studerende og projektets partnere undersøgt forskellige måder at effektivisere CO2-fangsten på. Metoden har potentiale til at reducere energiforbruget med op til 45 procent i forhold til den standardproces, man anvender i dag til opgradering af biogas.

Teknologien vil i princippet også kunne implementeres i andre virksomheder eller kraftværker, der ønsker at mindske deres CO2-udledning.

2

CO2-neutrale flydende brændstoffer

Et team af forskere fra Stanford University og DTU har fundet en effektiv og robust metode til at omdanne CO2 til energirig kulmonoxid (CO), der kan udnyttes som byggesten i bæredygtige, flydende brændstoffer. Syntetiske brændstoffer kan spille en vigtig rolle i den grønne omstilling, da de kan bruges i f.eks. fly, skibe og godstog, der kan være vanskelige at elektrificere.

CO fremstilles ved hjælp af CO2-elektrolyse, og til den proces har forskerne fundet frem til en ny katalysator af ceriumoxid. Forsøg har vist, at den er langt mere modstandsdygtig over for nedbrydning og ikke producerer det uønskede biprodukt fast kulstof.

Det øger katalysatorens levetid, samtidig med at den gør det muligt at konvertere en større mængde af CO2 til CO.

3

Grønnere brintproduktion

Brint er en vigtig byggesten i kemikalieproduktionen. Men halvdelen af brintproduktionen i verden sker med et højt forbrug af naturgas, som dels er ingrediensen i brintfremstillingen og dels bruges til at opvarme store reaktorer til 900 grader.

Det store energiforbrug medvirker til, at produktionen udleder store mængder CO2 – helt præcist udgør den tre procent af den globale CO2-udledning.

Det kan reduceres ved at anvende en ny type elektrisk opvarmet reaktor, som er udviklet i et samarbejde mellem DTU, Haldor Topsøe, Teknologisk Institut og Sintex.

Hvis energien til de nye reaktorer kommer fra vedvarende energikilder som sol og vind, og teknologien indføres globalt, vil det potentielt kunne mindske CO2-udledningen med en procent.

Elektrificeret brintproduktion er dog kun en overgangsløsning. På den lange bane skal brint ikke fremstilles fra naturgas, men ved hjælp af elektrolyse af vand, så den bliver helt CO2-fri, og det er DTU også i fuld gang med at forske i.

4

Energieffektiv gadebelysning i Argentina

UNEP DTU Partnerships Copenhagen Centre on Energy Efficiency har samarbejdet med 38 argentinske kommuner om at indsamle data og udføre tekniske vurderinger af gadebelysningen i byerne. De eksisterende armaturer er ofte forældede og ineffektive, og projektet har vist, at hvis de udskiftes med ny LED-teknologi, kan energiforbruget reduceres op til 80 procent.

Den viden kan potentielt give byerne adgang til at få finansieret en større udskiftning af gadelamper.

5

Klimahjælp til udviklingslande

Der findes allerede teknologier, som kan stoppe temperaturstigninger og øge modstandsdygtigheden over for klimaforandringer. Men der skal også være politisk vilje og økonomisk mulighed for at bruge dem, hvis den globale klimakrise skal afværges.

For mange udviklingslande er det ikke så enkelt. Gennem det såkaldte Technology Needs Assessment-projekt (TNA) hjælper UNEP DTU Partnership lande med at vælge teknologier, udvikle handlingsplaner og få adgang til finansiering.

Indtil videre har over 85 lande været en del af projektet, der bl.a. har ført til opførelse af mere end 200 dæmninger i Pakistan og indførslen af standarder for hvidevarers energiforbrug i Ecuador.

I Armenien er et TNA-baseret projekt i gang med at energiforbedre eksisterende bygninger. Projektet forbedrer befolkningens levevilkår, samtidig med at det mindsker behovet for importeret fossilt brændstof. Projektet kan direkte reducere udledningen af drivhusgasser med 1,4 mio. ton, det skaber også grønne job og vil være til gavn for over 200.000 mennesker.

I Mongoliet modtog en lokal bank finansiering til et låneprogram, der hjælper lokale virksomheder med at reducere deres udledninger. Projektet forventes at reducere udledningerne med næsten 150.000 ton CO2 hvert år. Det vil også reducere energiforbruget og dermed sænke energipriserne.

Foto: Getty Images, Colourbox, Artak Petrosyan; Unsplash, Lukas Bischoff, Shutterstock, Arran Smith; Unsplash, Sven Brandsma, Unsplash.

Kilder: UNEP DTU Partnership, DMI, Emissions Gap Report 2019.